Del siden

Her er vi så....

Førtidspensionist pr. 1. juni 2018. Før det, 27 år på Grundfos heraf de sidste år som kvalitetsassistent i den centrale kvalitetsafdeling. Startede Line Dance op i Burning Boots i Hjorthede og var her instruktør i nogle år, hvorefter han var med til at starte Line Dance foreningen "Dusty Boots", i Borup ved Randers op, og var også her instruktør. Derudover startede han også Grundfos Line Dance op, og var såmænd også instruktør der. Er ivrig petanque spiller, og er dommer i Dansk Petanque Forbund. Han startede Bøgeskov Petanque Klub op i 1997 og var formand i klubbens to første år. I 2015 da StarPetanque Danmark blev stiftet blev Peter valgt som formand og er det den dag i dag. Har flere gange fungeret som coach for diverse danske petanque landshold. Er Webmaster for denne hjemmeside samt StarPetanque Danmarks hjemmeside. Blev i 2006 officiel Dansk mester for hold med Nykøbing Falster Petanque Klub. Sammen men Mor Anette vandt han DM Bronze i mix-double 2011.I 2012 var han efter flere års fravær tilbage på Nykøbings Elitedivisionshold og var med til at sikre dem sølv i sommerlandsturneringen. I 2015 blev han Dansk Mester i single for veteraner.

Far: Peter Ellekær Hansen

Rengøringsassistent på Bjerringbro Gymnasium. Petanquespiller og "webmaster" samt husets IT-"ekspert". Sammen med Far Peter vandt hun DM Bronze i mix-double 2011. Anette vandt kvinderanglisten i double 2011 (sammen med sin makker Hanne Christensen). I 2012 vandt hun så kvinderanglisten i Triple (igen sammen med Hanne, og Anni Saxild-Hansen). 

Mor: Anette Ellekær Hansen

Louise tog den 2 årige HF eksamen fra fra Nykøbing Falster Katedralskole, hvor hun blev færdig sommeren 2008. Louise er uddannet salgsassistent i Bog & Ide i Bjerringbro. Hun  overtog rollen som "Sherif" og linedanceinstruktør i Dusty Boots, Borup . Hun bor sammen med Johnni Chortzen som fik sit svendebrev som tømrer d. 21/9 - 2007  . Johnni arbejder på Grundfos, og spiller (selvfølgelig) petanque. Han spiller for StarPetanque Danmark. Johnni er Danmarks hidtil eneste verdensmester i petanque. Det blev han da han vandt VM i præcisionsskydning for juniorer i 2001. Johnni har flere gange optrådt på det danske petanque landshold, og været Dansk mester både som junior og senior. Er lejlighedsvis line dancer. De er nu begge jyder (har hus i Bjerringbro), efter at have boet sammen et par år på Falster. D. 28. december 2012 blev de forældre til verdens herligste lille pige, Clara. Lørdag d. 23. marts 2013 blev Louise og Johnni gift i Bjerringbro kirke, og ved samme lejlighed blev Clara døbt. Lørdag d. 29. april kl. 23.42 blev Louise og Johnni forældre til verdens mest charmerende dreng - og Clara blev dermed storesøster. Milas var 49 cm lang og vejede 3020 gram. De har også fået hund. Molly, en herlig ”krudtugle”, som nyder at tumle rundt med ungerne.

Ældste datter: Louise Ellekær Chortzen, Johnni Chortzen, med datteren Clara

D. 28. december 2012 blev Louise og Johnni forældre til en skøn lille pige på 50 cm. / 3030 gram. Dermed fik Ellekær klanen et nyt medlem, og vi andre rykker "en tak" i hierakiet. Der skal nok komme en masse fotos m.m. ind på hjemmesiden om Clara i de kommende år.

Clara Ellekær Chortzen

Lørdag d. 29. april kl. 23.42 blev Louise og Johnni forældre til en herlig dreng. Milas var 49 cm lang og vejede 3020 gram.I skrivende stund er han 15 måneder. Og ja - det kan jo nok ikke "undgåes" at der kommer en del billeder og videoer ind på hjemmesiden af Milas også :-)

Milas Ellekær Chortzen

Mette flyttede i 2007 til København for at læse HF. Hun startede 1. sep. 2009 på Frederiksberg Seminarium, og d. 23. januar 2013 fik hun beviset som pædagog, og arbejdede i en årrække en vuggestue på Frederiksberg. I 2017 valgte Mette at flytte tilbage til Jylland. Hun bor nu i Grønhøj sammen med sin kæreste, Patrick. Hun arbejder som pædagog i en vuggestue i Sejs ved Silkeborg. Mette har lagt Line Dance på hylden, men spiller (som resten af familien) petanque (og godt gættet – det gør Patrick også). Som junior har Mette været dansk mester i petanque flere gange, og hun har vundet Bronze ved U-23 EM. Mette blev i 2011 Dansk Mester i Mix-double sammen med lillebror Mathias, og sammen vandt de DPF´s Mix-double Rangliste samme år. Mette blev udtaget til det Danske U-23 kvindehold der spillede EM på hjemmebane i Roskilde 2011. Patrick har en uddanse som PAU, men startede i august 2018 på uddannelsen som elektriker. 

  
 

Yngste datter: Mette Ellekær Hansen og svigersøn Patrick

Mathias danser bestemt ikke line dance. Han har heldigvis fået gang i petanquespillet igen efter et par års pause. Debuterede på det danske petanque junior landshold mod Sverige i februar 2008. Han blev udtaget, og spillede VM for juniorer i Monastir i Tunesien 2. - 4. okt. 2009. Mathias blev i august 2009 Dansk Mester i præcisionsskydning (en speciel petanque disciplin) for juniorer.I 2010 repræsenterede Mathias Danmark til EM i præcisionsskydning i Frankrig, og han var også med på juniorholdet der vandt Coupe des Nations. I 2011 blev han senior, og blev udtaget til den Danske landsholdstrup under DPF´s eliteudvalg. Han blev udtaget til både EM for herrer 2011, og U-23 EM for herrer i 2011. Sammen med storesøster Mette blev han Dansk Mester 2011 i mix-double, og sammen vandt de DPF´s Mix-double Rangliste. I 2012 vandt han DPF´s Single Rangliste, åben række. I 2013 blev han Dansk Mester i præcisionsskydning i Åben række. I 2014 vandt Mathias DM i mix-double sammen med Mia Carlsson. I både 2015, 2016, samt i 2017 vandt han Danmarks uden sammenligning største og mest prestigemæssige turnering, Hedebo Open i Triple - alle gange sammen med sine Svenske makkere, Freddy Tapper og Jonas Jacobsen. De er det hidtil eneste hold der har vundet Hedebo Open tre gange – og tilmed i træk. I 2022 gentog de kunststykket og vandt for 4. gang (bla. slog de den tidligere Belgiske Verdensmester, Claudy Wiebel og hans hold i finalen). Mathias bor i Viborg sammen med sin kæreste, Sasha. Mathias arbejder som renovationsarbejder hos "Meldgaard" i Viborg. Sasha er også petanque spiller og har spillet på det Danske kvindelandshold. Sasha blev sygeplejerske i juni 2020, og er nu ansat indenfor retspsykiatrien på Viborg Sygehus. 

Sønnike: Mathias Ellekær Hansen og svigerdatter Sasha

Spiller ikke petanque og danser ikke line dance men er hele familiens kæledægge - og nyder det !!
Vi måtte desværre få aflivet Pelle d. 30/8 - 2007. Men havde 14 gode år med ham, så han skal have lov at blive på siden.

Pelle Ellekær Hansen

Så har "familien" fået en Pelle junior. Mette købte i juni 2009 en Westi, som også blev døbt Pelle. Pelle junior er en herlig "fræk" hanhund, der godt kan have sine egen meninger. På mange måder minder han om "gamle Pelle", og dog er han helt sin egen. Vil gerne i "infight" med store sorte hunde. Pelle blev i efteråret 2013 Jyde-hund, idet han flyttede til Bjerringbro.

Pelle Ellekær Hansen Junior

Bertram er Louise og Johnni´s store røde hankat. Bertram skal nok holde styr på klokken for Louise og Johnni, for hvis ikke den får sin mad til tiden to gange om dagen "hyler" han hjerteskærende indtil maden "står på bordet". Bertram gik væk for nogle år siden, men vi har heldigvis mange minder om denne "skøre" kat :-)

Bertram ("Den store musedræber")

Molly er familien Chortzens livlige og dejlige "frække" hund. Hende og Pelle bruger meget tid når de er sammen på at "afpisse territorie" - alt afhængig af om de er ude på Vestervang hos Molly eller på Hybenvej hos Pelle. Familien Chortzen har senere udviddet "hundebestanden" med Mollys yngre søster, Stella.

Stella

Stella, som er Mollys "lillesøster" (fra et andet kuld) blev også en "Ellekær Chortzen hund. På billedet slapper de to søstre af, med "lillesøster" Stellas hovede hvilende på "storesøster" Molly.

Mette og Patrick udvidede familien med Klint, en dejlig Norsk Bu hund, i juli 2022.

Klint

Molly

Charlie

I september 2021 fik Sasha og Mathias "Charlie", en "Cavalier King Charles Spaniel".

Klints "bror", Fjord, stødte til familien Pedersen i oktober 2022

Fjord