Familien Ellekær

Sidste nyt

Nye knæ til far Peter

"Vi tager begge to nu vi er igang" !!! Jo, far Peter var "kålhøgen" da kirugen på Silkeborg sygehus spurgte om han var frisk på at få to nye knæ på eengang. Grunden var bla. at ingen af knæene var gode, kirugen indrømmede da også bagefter at det var lang tid siden han havde set to så slidte knæ).

6. april 2022 oprandt den store dag, og med god pleje af "Fru Hansen" (der brugte sin Påske ferie på at passe "den gamle") kom Far Peter hurtigt ovenpå. idag, lidt mere end tre måneder fra operationen, fungerer de nye knæ perfekt. INGEN smerter eller andre knæ-gener. Men der blev også gået til den med først hjemmetræning to gange dagligt, og herefter træning to gange om ugen på knætræningshold på Sundhedscenteret i Viborg.

Så blev de gamle campister igen

Så blev "de gamle" campister igen. Startede mned en campingvogn de selv måtte køre med, men fandt hurtigt ud af at de ER og bliver fastligger-campister. Derfor blev "den lille campingvogn" skiftet ud til en Knaus Südwind 580 EUB. Efter 3 år på Viborg Sø camping, "vendte de hjem" til Søhøjlandets camping i Truust i 2022, hvor de også var da Mathias, Mette og Louise var små.

Som tiden da flyver afsted

Og pludselig er der gået halvandet år !!

Ja, så længe er det siden der for alvor er kommet nyt på familien Ellekærs hjemmeside. Ikke at der ikke har været noget at skrive om - tværtimod. Med to "krudtugler" som Clara og Milas og den øvrige familie med fuld fart på mange fronter så er det ikke "stof" der har manglet, men derimod tid.

Siden sidste opdatering er Clara startet i skole og Mette og Patrick er flyttet til Kjellerup og Sasha og Mathias til en anden og større lejlighed i Viborg.

For de to "gamle" er situationen uændret. Mor Anette passer sit arbejde på Bjerringbro Gymnasium og Far Peter "hygger sig" med sine mange dage med hovedpine (og ellers har han som sædvanlig gang i en masse ting specielt i StarPetanque).

Men I kan nu se en opdateret side med "petanque resultater, samt billeder af Clara og Milas under fotoalbummet "Clara og Milas".

Jeg skal gøre mit yderste for, at der ikke går halvandet år igen inden jeg opdaterer siden :-)

Historisk hattrick af Mathias

I weekenden d. 3. og 4. juni 2017 blev Danmarks største og, uden sammenligning, mest prestigemæssige petanque turnering, Hedebo Open afviklet i Karlslunde på Sjælland.

At vinde denne turnering blot een gang er en fantastisk præstation, og kun meget få spillere har vundet den to gange. Men at vinde den tre gange og så tilmed i træk har, indtil i lørdags, været nærmest utænkeligt. Ikke desto mindre var det det som Mathias gjorde sammen med sine to Svenske makkere, Freddie Tapper og Jonas Jacobsen.

Bortset fra semifinalen (som de vandt 13 – 11) var holdet suverænt spillende dagen igennem, hvilket sejren i kvartfinalen på 13 – 0 og finalesejren på 13 – 4 vidner om. Der deltog 133 tripler med repræsentanter fra 9 lande, heriblandt Frankrig, Tyskland, England, Norge, Sverige. Hele den Danske landsholdstrup både på herre samt dame siden stillede også op.

Det var et tilfælde der gjorde at Mathias, Freddie og Jonas fandt sammen som hold. De spiller kun sammen denne ene gang om året når der er Hedebo Open, men det må man til gengæld sige at de gør med bravour. Den 29. udgave af Hedebo Open blev historisk da de som det første hold vandt tre år i træk.

Iron Eagle er flyvende igen

FANTASTISK må være det ord der dækker bedst når familiens præstationer til Hedebo Open 2016 skal beskrives.

Alt overskyggende var det at "Iron Eagle" (Mathias) sammen med sine to Svenske makkere, Jonas Jacobsen og Freddy Tapper, genvandt triple turneringen. Det er første gang siden 1990 at de samme tre spillere vinder to år i træk (og det er iøvrigt også kun sket disse to gange). Undervejs mod triumpfen slog den Svensk / Danske konstellation Svenske landsholdsspillere samt, i finalen, to fra den Danske herre bruttotrup tilsat en Fransk verdensstjerne. der deltog iøvrigt hele 132 hold i turneringen med spillere fra bla. Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, England, Ukraine, Sverige, Norge, Danmark.

Nævnes bør det også at Allan Busk, Henrik Busk og Johnni blev flot nr. 5 - 8 i B-rækken.

Mathias var ikke færdig med at spille mange kampe. Sammen med svoger Johnni tabte de godt nok den første puljekamp men vandt kamp to så dermed var de i C-rækken. Mange kampe og mange timer senere kunne de lade sig hylde som vindere af C-rækken i double til Hedebo Open 2016.

Tilbage var så kun "smutturen" hjem. Kl. 02.47 natten mellem søndag og mandag (nogen vil sige mandag morgen) var sidste passager læsset af og Chaufføren af "Bjerringbro-bilen" (webfatter) kunne haste ind og prøve at sove "fem kvarter i timen" for at få blot en smule søvn inden arbejdet kaldte kl. 07.00. MEN, med sådan en fantastisk weekend in mente med så FLOTTE resultater, så gør vi det gerne igen næste år.

Far Peter og co nr. 2 i Burg i Tyskland

Far Peter var en blandt 6 spillere under Jysk Petanque Sammenslutning der deltog (som to tripler) i turneringen i Burg i Tyskland lørdag d. 14. maj 2016. Han spillede sammen med Helle Busk og John Busk fra Le Petit og det gjorde de så godt at de endte på en flot 2. plads. Præmien kan man ikke "kimse af" - en femdobling af indskuddet er "ikke så ringe endda". ALT var bare perfekt i det Tyske. Turneringsafviklingen, spilleområdet, krævende baner med meget forskelligt underlag, forplejningen og en masse søde rare og venlige spillere. Der er vel ikke noget at sige til at de Tyske turneringer trækker rigtig meget i os?

Metal til Mette, Mor og Far i AL-SLT

nsk Petanque Forbunds sommerlandsturnering (AL-SLT) 2015 gav metal til tre medlemmer af familien Ellekær.

Mette fik flot og fortjent Bronze sammen med sine holdkammerater fra Hvidovre Petanque Klub i Elitedivisionen.

I den "modsatte ende", i Regionalspillet", var Mor Anette og far Peter med til at vinde Guld og sikre StarPetanque Danmark oprykning til DK-serien fra næste sæson.

Træning i Tarup

Søndag d. 19. juli 2015 var Mathias hyret (for anden gang i år) til at træne medlemmerne i Tarup U I´s petanque afdeling i Sleswig. Denne gang stod "menuen" mest på diverse former for indlæg og især "kryds og bolle" øvelsen gjorde stor lykke. Der blev dog også tid til skudtræningsøvelser i løbet af dagen. Spillerne fra Tarup har efterfølgende pr mail rost træningen - specielt pga. de afvekslende og spændende / anderledes øvelser som de blev "udsat for".

Flot høst af medaljer ved DM 2015

DM i petanque 2015 kastede et Dansk Mesterskab, en sølvmedalje og to bronzemedaljer af sig til familien.   

Single (torsdag d. 2/7-2015): "Vinder og Dansk Mester i Veteran single 2015 - Peter Ellekær". Ja det så stadigvæk ud som om Far Peter gik i sin "osteklokke" da han skulle på podiet og modtage guldmedalje, gaver, champagne og hyldest efter at have vundet finalen - men den var go nok. Det startede ellers ikke så lovende i puljespillet. Første kamp blev tabt 11 - 13 til Henry fra Brabrand, men en stor sejr i kamp to mod Poul fra Vennernes samt en sejr i "puljefinalen" over Erik Jensen fra Vestfyn gjorde at Peter blev puljevinder. I den første kamp i cuppen mødte han Lars Jørgen Kongesbak fra Hvirring, en kamp som Peter vandt 13 - 9. Nu hed det så kvartfinale og modstanderen var Johannes Christensen fra Lynge. Det blev en tæt affære hvor begge spillere kæmpede om at få "grisen" så HAN kunne kaste den ud på sin favorit længde. Om det var fordi Peter var bedre til at kaste gris end Johannes kan der kun gisnes om - men han vandt i hvert fald den tætte kamp 13 - 11. Nu var der, om ikke andet, så i det mindste en bronze medalje i hus og når man så hvem Peter "rendte ind i" i semifinalen så troede mange at den blev endestationen for Peter. Det var nemlig ingen ringere end Henrik Vedel fra Horsens (flere gange Dansk Mester). Stik imod de flestes forventning vandt Peter kampen 13 - 9 efter en koncentreret indsats hvor, som Mor Busk udtrygte det, "han var i en ostekokke og hun turde ikke sige noget til ham for ikke at forstyre ham" (samme Mor Busk fik i øvrigt en KÆMPE knuser af Peter da sejren var en realitet). I finalen mod Jesper Sele fra Vestfyn kom Peter bagud 2 - 7, men han formåede at holde hovedet koldt (selv i sommervarmen). Han nåede op på 9 - 9, nappede derefter tre point via et stay skud med sidste kugle, og med sin første kugle i runden efter lagde han en "dræber" som det ikke lykkedes Jester Sele at gøre noget ved - og så kunne jublen bryde løs.

Mix-double (fredag d. 3/7-2015): En 10 år gammel aftale blev holdt til DM i mix-double 2015. I 2005 aftalte Doris Erlandsen (Amager P96) og Far Peter at de to (som er samme årgang) skulle stille op sammen i Veteran rækken når de var blevet gamle nok. Som sagt - så gjort. De startede med at tabe (stort) til Jette og Johannes fra Lynge, men qua en sejr i den næste kamp (de var i en tre holds pulje) var de videre til cuppen. Efter to sejre stod de så i semifinalen hvor de dog måtte strække gevær mod de senere Danske Mestre Bente Kristiansen og Henrik Vedel fra den arrangerende klub, Horsens. Men podiepladsen og bronze medaljen var i hus.

Triple (lørdag d. 4/7-2015): Mette ville ikke stå tilbage for farmand, så i lørdagens triple var det hendes tur til at komme på podiet. Efter en flot finale måtte Mette og hendes to medspillere se sig slået 11 - 13, men en yderst fortjent sølvmedalje i kvinderækken kan de smykke sig med.  

Double (søndag d. 5/7-2015): DM-ugens sidste dag. Det var sidste chance hvis familien skulle hente medalje i åben række - og det lykkedes. Johnni og Mathias "førte sig frem" i deres flotte grøn/sorte "Club Bouliste Berlin T-shirts". Efter en meget tæt 1/8-dels finale mod Benjamin Chortzen og Per "Post" Pedersen fra Nykøbing, som blev vundet 13 - 11, skulle de møde Sune Agersnap og Johnny Lynggaard i kvartfinalen. Den kamp vandt Johnni og Mathias og var dermed i semifinalen i double i åben række, hvor de skulle op imod Morten Junge og Morten Per Laursen. Johnni og Mathias tabte stort, men til deres "forsvar" skal nævnes at de 2 x Morten endte med at blive Danske Mestre for andet år i træk. Men igen - podieplads til familien (for fjerde dag i streg) og en flot bronze medalje til Johnni og Mathias.

Mathias og co. vinder Hedebo Open triple 2015

Det er de færreste Danske petanque spillere forundt at stå i en finale til Hedebo Open i triple - og så endda tilmed vinde den. Efter at der de senere år tilmed er inviteret gode udenlandske spillere (bla. fra Starmaster Paris og i år spillere fra Monaco) er det blevet endnu sværere. Men i 2015 udgaven var Mathias med til at vinde denne præstige fyldte turnering, da han sammen med sine to Svenske makkere Freddy Tapper og Jonas Jacobsen (billedet) fejede al modstand til side. De kom bestemt ikke "sovende" til titlen. I kvartfinalen slog de efter storspil den Franske triple fra Starmaster Paris og i semifinalen "gik det ud over" et hold fra den Danske herrer A-trup, inden de i finalen vandt over et hold fra den Svenske landsholdstrup. Det skal i øvrigt nævnes at Far Peter overværede HELE finalen (dog ikke altid siddende roligt på stolen).

Flotte placeringer ved Firma EM i petanque

En kvartfinale plads med hele 136 deltagende hold er "ikke så ringe endda". Dette flotte resultat præsterede Mette i petanque i double ved EM i firmasport 2015 i Italien. Hun spillede sammen med Brian Fuglsang (det er Mette og Brian på billedet omgivet at hvid og blåternede Franskmænd) og på deres vej mødte de 6 Franske og et Tysk hold. De tabte tilmed kvartfinalen med mindst mulig margen til et Fransk hold (12 - 13).

I triplen (hvor Mette og Brian havde en Dansk makker) nåede de til 1/8-dels finalen inden de blev slået ud. Franskmændene udtalte efter kampene at de var helt sikker på at Mette og Brian vil få medalje hvis de holder sammen og stiller op igen om to år når der næste gang er EM i Firmasport.

Mathias og Peter Landsmestre

Så kan Mathias og Peter skrive Landsmestre i kvartet på deres "petanque-CV". Sammen med Jytte og Finn Arp stillede de op til finalestævnet i Ballum for at forsvare Nykøbings ære og kæmpe som DGI-Storstrømmens repræsentanter og efter en, på alle måder fantastisk weekend endte de som Landsmestre 2014 for kvartet-hold.

De 16 finalehold blev placeret i 4 puljer hvor alle mødte alle. I hver holdkamp skulle der spilles to doubler og derefter en single og en triple. Spillerne på holdet fik efter lodtrækning numrene 1 - 4 og dette afgjorde hvem der skulle sammen med hvem (og hvornår).

Første kamp var mod SDU, som Nykøbing / DGI-Storstrømmen vandt med 3 - 1. Kamp to var mod DGI-Nordjylland, og endnu engang vandt Nykøbing holdet 3 - 1. Tredje og sidste indledende holdkamp var mod DGI-Bornholm, og også denne gang vandt Nykøbing / DGI-Storstrømmen - denne gang med 4 - 0.

Søndagen startede med tre mellemrundekampe som udelukkende blev afviklet som doubler. Nykøbing / DGI-Storstrømmen var her "parret" med DGI-Sydvestjylland, DGI-Nordsjælland (de regerende mestre), samt DGI-Sønderjylland. Der er ingen "kære Mor" her - Nykøbing / DGI-Storstrømmen vinder alle tre mellemrunde kampe med 2 - 0 og er dermed klar til at spille finale om Landsmesterskabet.

Det er de "gamle kendinge" fra DGI-Nordjylland (som Nykøbing / DGI-Storstrømmen slog med 3 - 1 i indledende runde) der er finalemodstanderen. Finn og Peter vinder deres double 13 - 8. Jytte og Mathias (som tabte deres double til modstanderne i det første møde) må kæmpe for det, men ender heldigvis med at vinde med knebne 13 - 12. Foran 2 - 0 skal "bare" en af de to næste kampe vindes så er den "hjemme". I tilfælde af uafgjort 2 - 2 er det scoren i finalekampen der er afgørende. Heldigvis sørger Mathias for at fjerne enhver tvivl ved at vinde singlen 13 - 1, og herefter kan Jytte, Finn og Peter spille mere afslappet og ender da også med at vinde triplen 13 - 7. En 4 - 0 sejr er hjemme og dermed er Jytte, Finn, Mathias og Peter Nykøbing / DGI-Storstrømmen Landsmestre for Kvartethold 2014. Med hele 20 sejre i 22 kampe må det vel også et eller andet sted siges at være velfortjent.

Mathias Dansk Mester i Mix-double 2014

Sammen med Mia Carlsson strøg Mathias helt til tops ved DM i mix-double 2014. Stabilt spil dagen igennem lagde "fundamentet" til at de efter finalesejren over 2013 mestrene (Line Hiort / Kasper Bak) kunne lade sig hylde som Danske Mestre 2014.

Mette og Far Peter spillede mix-double sammen, og de vandt suverænt deres pulje (13 - 0 / 13- 1 / 13 -3). I den første cupkamp skulle de op imod Camilla Svensson / Morten Per Laursen (begge landsholdstrup spillere, og begge i øvrigt efterfølgende udtaget til hhv. EM og VM). Indrømmet, Far og datter havde "tur i den" men ikke desto mindre var det meget overraskende at de kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret. "Jeg kender ham ikke" sagde Mette til modstanderne, da Far Peter smed sig på ryggen og jublede da sejren var en realitet. Desværre blev den næste kamp endestationen for dem - at "give" modstanderne en "6ér" så de kan gå fra 5 - 4 til 11 - 4 er svær at komme over.

Rekordforsøg i skud

I forbindelse med DM 2014 var Mathias, i kraft af at være regerende Dansk Mester i præcisionsskud, blevet spurgt om han ville prøve om han kunne sætte ny rekord i 500 skud / 30 minutter (på 8 meters afstand). Mathias tog udfordringen op, vel vidende at det er utroligt hårdt at stå en halv time og kaste en kugle ca. hver 3 sekund. Den Danske rekord er på imponerende 417 ramte, og den kom Mathias ikke i nærheden af. Det så ellers meget lovende ud da han ud af de første 200 skud havde ramt over 160 (> 80 %), men han "magtede ikke" at holde ved rent fysisk. Mathias resultat på 500 skud kom til at lyde på 311 ramte (62,2 %) og 43 carreau, og på den halve time skød han 584 skud og ramte 366 gange (62,7 %) og 44 carreau.

Flotte resultater af Mette og Mathias

2014 blev året hvor "Ellekær-klanen" endnu engang førte sig frem til Hvidovre Open. I lørdagens Triple (ranglisteturnering) vandt Mathias sammen med Daniel Presutti og Morten Per Laursen finalen med 13 - 10 over Christian Nielsen, Morten Junge, og Per Olsen. Det så ellers ikke ud til at Mathias og co. skulle nå så langt, for i semifinalen var de bagud hele 0 - 10 mod Lasse Dithmar, Sune Vig, og Morten Saxild (som bla. har vundet Nykøbing Open i år), men på fornemmeste vis fightede de sig tilbage i kampen og vandt 13 - 11.

Storesøster Mette ville ikke stå tilbage for lillebror Mathias til søndagens Mix-double. Sammen med sin makker, Angel, overraskede de med at spille sig i semifinalen i den meget stærkt besatte turnering med 38 Mix-doubler (hvoraf flere landsholdstrup spillere havde valgt at stille op sammen). Semifinalen blev endestationen for Mette og Angel, og det samme blev det for Mathias og hans makker Mia Carlsson. På vejen til semifinalen slog de dog bla. de regerende Danske Mestre i Mix-double (Line Mie Hiort / Kasper Bak).

Clara - nu snart 15 måneder gammel

Vi ved det godt - tiden flyver afsted. I skrivende stund er det snart 15 måneder siden at Clara blev født. Det er ikke mangel på billeder der er "skyld i" at der ikke er kommet flere billeder af hende på hjemmesiden før nu, for der ligger minimum 2000 fotos "her og der" af hende, så kunsten er at vælge. Nu har morfar så "taget sig sammen" og har lagt "lidt" flere billeder ind i Claras fotoalbum. Der er f. eks. billeder fra hendes første juleaften, hendes et års fødselsdag, og hendes anden nytårsaften !!!

Perfekt start på 2014 sæsonen for far Peter

Far Peter fik en perfekt start på petanque sæsonen 2014. Lørdag d. 4. januar 2014 deltog han i en indendørs doubleturnering i ridehaller i Hornum ved Aars. Sammen med sin makker, Thomas Bodo, vandt de som det eneste hold alle fem kampe og blev dermed vinder af turneringen. Der deltog 46 doubler, så nogen "helt lille" turnering var det ikke :-)

Sølv til Mathias og Peter i DM for hold 2013

De smiler trods alt på billedet far og søn. Sammen med det øvrige hold fra  Nykøbing Falster Petanque Klub i Elitedivisionen "smed" de guldet i 4. og sidste spillerunde og måtte nøjes med DM sølv for hold.

Statistikken siger bla. at Mathias har vundet 86% af de kampe han har spillet i Elitedivisionen 2013 (24 ud af 28 kampe er vundet), og far Peter har vundet 2/3 af de kampe han har spillet (16 ud af 24) på Nykøbings Elitedivisionshold.

På sølv-holdet var også svigersøn Johnni. Johnni har været mega stabil i alle fire spillerunder, og har generelt haft en fantastisk petanque sæson.

Mathias vinder DM i præcisionsskydning

På billedet tager Mathias sig en tår champagne efter veludført arbejde. "Knægten" vandt søndag d. 1. september 2013 det Danske Mesterskab i præcisionsskydning i Åben række. Læs mere ved ude i menuen under "Petanque" / "DM guld i skud".

Johnni og Mathias vinder Århus Open, Double

Weekenden d. 27. + 28. juli 2013 var rigtig god for Ellekær klanen, rent petanque resultatmæssigt. Udover Mor og Far Ellekærs tur (og flotte resultat) i Lübeck tog både Mathias, men især Johnni "for sig af retterne" til Århus Open 2013. Læs mere via dette link: http://www.nykoebingfalsterpetanqueklub.dk/109793064

Petanque tur til Lübeck

Mor og Far Ellekær har været med Nykøbing Falster Petanque Klub til en invitationsturnering i Lübeck. Læs mere på Nykøbings hjemmeside via dette link: http://www.nykoebingfalsterpetanqueklub.dk/88166944

Grosser Preis Berlin 2013

107 Doubler !!! Så mange mødte frem på dagen og deltog i 2013 udgaven af Grosser Preis Berlin i double. Ellekær klanen havde to hold med, Johnni og Mathias samt Mor Anette og Far Peter.

Turneringsformen er "lige på og hårdt". Lodtrækning fra kamp et af, så ikke noget her med at kunne "fedte sig videre" i A-rækken med to tabte kampe og en vunden og en god score i puljen - nej, vil man være med i den bedste række og have chancen for at vinde nogle af de mange rare kontanter der er (alt spillegebyr går tilbage i præmier), ja så er det kun sejre der tæller. Ydermere så spiller man på skiftende underlag runde efter runde, så man skal kunne beherske alle de forskellige underlag der er på det lækre anlæg Club Bouliste i Berlin har (og så har de lige en Bouledrome og et lækkert klubhus også).

Systemer er også kendt som A-C-B-D. Vinderen af den første kamp fortsætter i A - taberen går i C. Vinderen af kamp to i A fortsætter i A, mens taberen går i B, og vinderen af kamp to i C fortsætter der mens taberen er i D. Herefter er der igen ren lodtrækning i de respektive rækker frem til kvartfinalerne, hvorefter holdene bliver (efter lodtrækning igen) placeret i de to halvdele.

Efter 6 kampe i A-rækken (gen)kendte "alle" Johnni og Mathias ("var det ikke dem der vandt triplen i 2010"?). De viste simpelthen petanque af høj, høj klasse. 14 point ialt var hvad de havde givet væk inden finalen. De havde bla. vundet kvartfinalen 13 - 0, og semifinalen 13 - 2 og det skal pointeres at niveauet blandt de deltagne hold er "pænt højt" - vi snakker bla. om (tidligere) Tyske og Hollandske landsholdsspillere, der var Franskmænd, spillere fra Benin og Madagaskar osv. og rigtig mange af holdene kan sagtens blande sig i toppen af enhver Dansk ranglisteturnering (eller DM for den sags skyld). Finalen blev et Dansk / Hollandsk opgør. Desværre var det Johnni og Mathias dårligste kamp den dag - det var sent da finalen skulle spilles og de tændte projektører på anlægget kunne ikke gøre det ud for dagslys, så begge hold havde deres "hyr" med både indlæg og skud. Hollænderne Fabian Biesheuvel og Jan van der Bosch (begge for øvrigt tidligere landsholdsspillere) vandt finalen med 13 - 8, men Johnni og Mathias havde, med deres flotte spil dagen igennem,  vundet respekt blandt både publikum og finalemodstanderne.

Hvad lavede Anette og Peter så imens? Jo efter at de havde tabt den første kamp vandt de så de efterfølgende kampe indtil de "pludselig" stod i C-finalen mod et par Tyske "Franskmænd". Finalen i C-rækken blev spillet samtidigt som A-finalen, så der var ikke så mange tilskuere til deres kamp som til Johnni og Mathias kamp. Som så ofte før denne dag kom Anette og Peter stort bagud (1 - 10 faktisk), fik kæmpet sig op på 11 - 11, men tabte desværre 11 - 13. Peter fik i øvrigt sin helt egen "fangruppe" da han i kvartfinalen og semifinalen "gav den som" Pistol-Pete" når skuddene sad lige i r.... på modstanderkuglen, og "klap på egen skulder", samt "kys og kram" til fru Anette når hun lavede et af sine mange geniale indlæg (hvem siger at det skal være kedeligt at se petanque).

Sent i seng og tidligt op. Det var kendsgerningerne for Johnni, Mathias og Peter da de søndag stillede op til triplen. Lad det være sagt med det samme - kræfterne og energien var blevet brugt om lørdagen til doublen. Ingen af de tre nåede spillemæssigt op på det niveau som de viste dagen før. De kom i B-rækken, og nåede frem til kvartfinalen som de tabte 11 - 13. Hvor vejret var kanon lørdag med sol og 25 grader, var det overskyet "småkoldt" og blæsende søndag - alligevel mødte 76 triple op på dagen og spillede Grosser Preis Berlin - Triplen.

Medaljer til DM 2013

Tre medaljer (indtil videre) blev det til for Ellekær klanen til DM 2013 i Brabrand. Mathias spillede sig frem til en Bronze medalje i single i Åben række, og yngste skud på stammen, Clara, fik Sølv i single for Yngre juniorer.

Dagen efter til Mix-doublen fik Clara så Guld og blev Dansk Mester 2013 for Yngre juniorer, da hun stillede op sammen med sin "overmand" fra dagen før.

2. plads i Horsens Cup 2013 triple

"Halvgamle mænd i deres bedste alder". Morfar Peter stillede op til Horsens Cup 2013 d. 9. juni sammen med sin kammerat og faste makker Lars Andersen, og med Tommy Jensen fra BMI som ny tredjemand. Anledningen var at de tre ville prøve at spille sammen med henblik på at danne en veteran triple. Da Peter og Tommy er samme årgang (og Lars er lidt "længere fremme") så er det fra 2015 at de kan begynde at spille veteran turneringer sammen. Det gik over alt forventning denne søndag i solskin i Horsens. De tre "halvgamle" mænd blev nr. 2, og bedst af alt - både spillet på banen og kemien mellem de tre fungerede.

Hvirring Petanque Klubs 20 års jubilæums turnering

"Kom så far og onkel TD". Noget I den retning ville Clara nok have sagt hvis hun kunne snakke, da hun sammen med Mor og Mormor var taget ned for at se bla. far Johnni og onkel Mathias spille double sammen til Hvirring Petanque Klubs 20 års jubilæums turnering. Opbakningen hjalp åbenbart, for de to "Ellekær-klan" spillere gik hele vejen og vandt turneringen (bla. ved at vinde over morfar Peter og Lars Andersen i kvartfinalen).

Bøgeskov Open 2013

Bøgeskov Open må nærmest siges at være Mathias favorit turnering. Igen i 2013 udgaven kom han på podiet i de dicipliner han deltog i. I singlen, Bededag, måtte han dog tage til takke med 2. pladsen efter at have vundet de to forgående år. Til triplen om lørdagen endte han sammen med svoger Johnni og Henrik Busk på en 3/4 plads. Om søndagen blev doublen så afviklet, og her strøg han helt til tops sammen med sin makker Daniel Presutti. Den sejr betyder at Mathias nu i en alder af blot 19 år har prøvet at vinde samtlige tre rækker ved Bøgeskov Open (og to af dem endda flere gange).

Far Peter havde også et godt Bøgeskov Open 2013. To semifinalepladser i hhv. triple og double blev det til. Sammen med Lars Andersen og Allan Busk blev det til en 3/4 plads (og ikke mindst ranglistepoint) i triplen, og i doublen blev Lars og Peter også nr. 3/4 - her tog de et par gode skalpe undervejs, bla. de regerende Danske Mestre i double.

Nykøbing Open 2013

At blive bedre placeret end både sin søn Mathias og svigersøn Johnni er ikke hverdagskost for Peter, men det var ikke destro mindre hvad der skete til Nykøbing Open 2013. Her blev far Peter nemlig nr. 3/4 i triplen sammen med Lars Andersen og Henrik Busk. Dermed er årets første ranglistepoint i hus.

God start på petanque året 2013

Petanque året 2013 blev skudt ind med bravour for "Ellekær klanen" d. 9. marts til Bøgeskovs indendørs triple turnering. Mathias og Johnni vandt sammen med Lars "L A Havetrim" Andersen turneringen med sejre i alle 5 kampe og en imponerende score på 65 - 19. På en flot 4. plads kom Peter, der spillede sammen med Henrik Busk og "Lækker" Leif Pedersen. De vandt 4 kampe og tabte kun en....... og det var til de senere vindere, Mathias, Johnni og Lars (der fik de til gengæld også klø 3 - 13). Der deltog 26 hold i turneringen - heraf mange Elitedivisions spillere.

Flere billeder med Clara

Så er der lagt endnu flere billeder ind af Clara. Du kan se dem under menuen "Clara".

Billeder af, og video med Clara

Så er der lavet en side med Clara. Der er nu lagt både billeder og et video klip ind. Du kan se det ved at gå ind i menuen til venstre under "Clara".

Louise og Johnni forældre

D. 28 december 2012 blev Louise og Johnni forældre til en skøn lille pige på 50 cm. / 3030 gram. 😋

Peter Landsmester i kvartet under DGI

Far Peter vandt sammen med sit Nykøbinghold  (der repræsenterede DGI Storstrømmen) Landsmesterskabet i kvartet under DGI i weekenden d. 6. + 7. oktober 2012. Der var mange tætte og spændende kampe de to dage, men det lykkedes Nykøbingholdet at spille sig i finalen og vinde den med 3 - 1 over Søborg (DGI Storkøbenhavns repræsentant). Alle skulle spille single, doubler og tripler henover weekenden, og hver spiller skulle spille 11 kampe i alt (hvis man altså ikke var reserve), og det var "lodtrækningsbestemt" hvem der skulle spille sammen med hvem i de enkelte kampe. Far Peter formåede at vinde alle sine 11 kampe, hvilket må siges at være en godkendt præstation😉

Udover at spille en masse gode og spændende kampe, så var der en mega hyggelig atmosfære til finalespillet i Aale ved Tørring, i Jylland. Og sidst, men ikke mindst, så var stemningen på Nykøbingholdet bare kanon - Ja man kunne "næsten ikke få luft". 

Sølv til Far, Søn, og Svoger

Det var så spændende og tæt som det kunne være, men efter 4. og sidste spillerunde i Dansk Petanque Forbunds Sommerlandsturnering d. 15. + 16. september 2012 måtte Nykøbing Falster Petanque Klubs hold i Elitedivisionen (og dermed Jacob, Mathias, og Peter) "nøjes" med sølvmedaljer - men med samme pointantal som de Danske mestre og Guldvindere fra Hedebo. Kun scoren afgjorde det til Hedebos fordel. Dog er det mega flot at Nykøbing som oprykker kan være med til at spille om det Danske Mesterskab til allersidste kamp. Johnni og Anette var med til at sikre Nykøbings hold 2 forbliven i 1. division efter at holdet havde hængt med en hvis legemesdel i vandskorpen inden de afgørende kampe.

Anette og Mathias vinder Ranglister

Der var stor hæder til både Anette og Mathias ifm. 4. og sidste spillerunde i DPF´s sommerlandsturnering. Mor Anette vandt DPF´s Kvinde Rangliste i Triple (sammen med sine to medspillere), og "Iron Eagle" (alias Sønnike Mathias) vandt DPF´s Single Rangliste. Begge to blev fortjent hædret med klapsalver og en lille gave som bevis på deres flotte præstation. Det var iøvrigt andet år i træk Anette vinder kvindernes triple rangliste, og for Mathias vedkommende er det tredje år i træk han hædres som vinder af en rangliste. i 2011 vandt han mix-double ranglisten sammen med søster Mette, og i 2010 vandt han både double og triple ranglisten for juniorerne.

København Åben 2012

København Åben 2012 i double med 128 tilmeldte hold (og 122 fremmødte = Danmarks næststørste), heraf rigtig mange Svenske hold,  blev en stor succes for Mathias idet han vandt den sammen med sin makker, Thomas Hartmann fra den arrangerende klub, KPK (billedet). Mathias og Thomas var oppe mod Svenske modstandere i både kvartfinale, semifinale, og finalen. Semifinalen var meget tæt. Mathias måtte i en runde i slutningen af kampen skyde gris for at Svenskerne ikke kunne lukke, og der var spænding til allersidste kugle om hvem der skulle i finalen. Den Svenske indlægger havde den sidste kugle, Danskerne lå med deres 13. point, skød han den ville Svenskerne vinde - men han kiksede, og dermed var Mathias og Thomas i finalen mod de to kendte Svenske spillere, Freddy Tapper og Håkan Påske. Det blev en finale der bølgede frem og tilbage. Danskerene rykkede flere gange "fra" Svenskerne, ´blot for i næste runde at blive "hentet" igen. Ved stillingen 10 -10 "blottede Freddy og Håkan sig, og det benyttede Thomas og Mathias sig af, og med god udnyttelse (og også godt spil) kom de resterende 3 point i hus og dermed sejren.
Der var også "Ellekærklan" med i den vindende double i B-rækken. Det var Jacob der vandt den sammen med Dennis Steffensen.
I triple om søndagen spillede Mathias sammen med far Peter, og Henrik Busk. Trioen kom i A-rækken, og mødte i første cup-kamp Anders Erlandsen, Emil Petersen (begge A-trup spillere) og Jacob Rasmussen. Efter en forrygende kamp måtte Mathias, Peter og Henrik se sig besejret med 10 - 13, men de havde stor ære af kampen. De havde favoritterne "på krogen", men kunne desværre ikke "holde hjem". Svigersøn Jacob spillede triplen sammen med Dennis Steffensen og Jonas Kristensen. De kom også i A-rækken, men tabte en tæt første kamp i cuppen 11 - 13 til de senere Svenske vindere.

6 medaljer til "Ellekær-klanen" ved DM 2012

DM i petanque 2012 blev en pæn succes for "Ellekær-klanen". 6 medaljer blev det til denne gang, dog ingen af guld. 1 sølvmedalje og 5 bronzemedaljer lød "høsten" på.

- Mathias: 1 x sølv, 2 x bronze
- Mette: 2 x bronze
- Anette: 1 x bronze

Mathias fik sølv i single, bronze i double, og bronze i mix-double (sammen med søster Mette). Mette fik, udover bronzen sammen med Mathias, bronze i tripl i kvinderækken, og mor Anette fik bronze i double i kvinderækken.

Mor Anette vinder Hedebo Open i double for kvinder

"De kom, de så, de sejrede". De to "gamle koner", Mor Anette Ellekær og hendes makker, Hanne Christensen vandt 2012 udgaven af Hedebo Open i double for kvinder. Alt snak om hvorvidt deres topplacering på kvinderanglisterne er fortjent eller ej må hermed være forstummet. Der deltog 36 kvindehold i turneringen, og de spillede først i puljer "alle mod alle" hvorefter de to bedste gik i A og nr. 3 og 4 i B. Puljekampene og til og med semifinalerne blev afviklet på "trillebanerne" / grusfodboldbanen, hvorimod finalen blev spillet på opvisningsbanerne som er skærvebelagt og dermed noget helt, helt andet at spille på. Hanne og Anette beviste at de behersker begge dele. I finalen vandt de over klubkammeraten Michelle Mikkelsen og Maria Saxild-Hansen fra Hedebo. Du kan se kvindefinalen ved at klikke på dette link (damefinalen starter det 48. minut): http://www.ustream.tv/channel/hedebo-2012

Far Peter var også med lidt "fremme" i 2012 udgaven af Hedebo Open. For at tage det "bagfra", så blev han og hans Makker Lars "LA Havetrim" Andersen nr. 3/4 i B-rækken i double i Åben række søndag ud af 147 deltagende hold. Hedebo Open er en "lige på og hård" turnering. For at komme i A-rækken skal man vinde de to første kampe i puljen. Vinder man kamp et, men taber kamp to hedder det B-rækken. Gør man det omvendt (altså taber kamp et, men vinder kamp to) er man i C-rækken, mens nederlag i begge de to første kampe er lig med D-rækken.
Endnu bedre gik det for Peter og Lars i lørdagens triple hvor de spillede sammen med deres faste triplemakker, Henrik Busk. De tabte kun en kamp (den allerførste), så da dagen var omme kunne de lade sig hylde som vindere af C-rækken i triple. Når man tager in mente at Hedebo Open er en international turnering med spillere fra Frankrig, Belgien, Holland, Sverige, Norge, Tyskland, England ja så er det "ikke så ringe endda" at vinde C-rækken med 105 tripler "til start".

Om fredagen deltog Far Peter i kvartetten sammen med Henrik Busk, Hanne Christensen, og Launy Larsen (og med Michelle Mikkelsen som "holdleder"). Holdet blev en suveræn vinder med sejre i alle 3 holdkampe, og alle 12 "enkelt kampe".

Mor Anette med fremme i doublen til Bøgeskov Open 2012

Nu da "ungerne" Mette og Mathias var forhindrede i at deltage i doublen til Bøgeskov open 2012, mente Mor Anette at hun så hellere måtte repræsentere Ellekær Klanen. Det gjorde hun på fornemmeste vis, idat hun sammen med sin makker, Hanne Christensen, spillede sig frem til 1/8-delsfinalen i A-rækken blands de 48 deltagende hold. Efter en flot kamp måtte de sig besejret med 11 - 13 i 1/8-delsfinalen. Svigersøn Johnni vandt B-rækken sammen med Tommy Andersen (bla. via en sejr over Far Peter og Lars Andersen i den sidste kamp).

Mathias med på vindertriplen til Bøgeskov Open 2012

Triplen ved Bøgeskov Open 2012 var denne gang en ranglisteturnering, og det var et yderst stærkt besat felt der stillede op, idet både dame og herre landsholdstrupperne deltog.

Helt til tops gik Mathias Ellekær, der sammen med landsholdstrupkollegerne Morten Junge og Christian Nielsen vandt finalen. Dermed gentog Mathias kunststykket fra sidste år med at vinde både single og triple ved Bøgeskov Open (og begge år har han været forhindret i at deltage i doublen pga. landsholdstrup arrangementer så han ikke har haft muligheden for at vinde "the Triple"). 

Far Peter og hans triple (Lars Andersen og Henrik Busk), kom helt frem til semifinalen hvor de fik smæk af ........ Mathias og hans hold

Bemærkelsesværdigt var det også, at bedst placerede "rene" dametriple , trods deltagelse af hele kvindelandsholdstruppen, blev Mor Anette, der spillede sammen med Hanne Christensen og Annie Saxild - en placering blandt de bedste 8 hold i en så stærk besat tripleturnering er intet mindre end imponerende af "mødre-gruppen"😀

Mathias uofficiel Jyske mesterskab i single (igen)

Ellekær klanen kom godt fra start ved 2012 udgaven af Bøgeskov Open. Nøjagtig ligesom sidste år startede Mathias med at vinde det uofficielle Jyske mesterskab i single. Igen i år mødte han Kasper Bak fra Bøgeskov i finalen, og i år blev Mathias sejr på 13 - 9.  Singlen var en ranglisteturnering, så Mathias har en god chance for at blive top-seeded til årets DM i single.

Mette og Mathias i A-landsholdstrupperne 2012

Så har Dansk Petanque Forbund udtaget landsholdstrupperne for 2012. Der var "genvalg" til Mathias til Herre A-truppen, og Mette er (fuldt fortjent) blevet "forfremmet" til A-truppen hos kvinderne.

Fotos fra sommerferien i Berlin 2011

"Bedre sent end aldrig". Nu er der (endelig / langt om længe) lagt en masse billeder ind fra vores sommerferie i Berlin 2011 med "ungerne" - de ligger til venstre i menuen under "Berlin 2011". Der er bla. billeder fra lejligheden hvor vi spillede "kranium" til den store guldmedalje, fra Grosser preis Berlin i double, fra Berlin zoo, og sørme også fra triplen i Grosser preis Berlin og meget mere.

Links til petanque med Mette og Mathias

Mette og Mathias har været så heldige at spille kampe der er blevet vist direkte på nettet via Petanque - Exclusive (og bagefter lagt i deres arkiv). Klik på linkene for at se dem.

U-23 EM 2011 i Roskilde

Danmark – Monaco. Herrer

http://www.ustream.tv/recorded/18034379
(Triple sidste runde fra 35 minut -> 45 minut). Hele klippet er inkl. Singlen og doublen
.

DM 2011

http://www.ustream.tv/recorded/15734696
(Mixdouble semifinale Mette og Mathias mod Mia og Kasper Bak)

http://www.ustream.tv/recorded/15736265
(Mixdouble finale Mette og Mathias mod Hanne og Frederik)

"Amme"-holdet til EM 2011

Til EM 2011 for herrer i Göteborg i Sverige, var der godt med fremmødte "kuglegans" til at støtte de Danske "drenge". Vi fandt faktisk ud af at samtlig de 4 spilleres mødre var der så det skulle da foreviges. På billedet står de 4 "drenge" bag hver deres mor med landstræneren, Pascal Verbregue, knælende i midten.

Hvor kommer navnet "Amme"-holdet så fra? Jo, hvis man tager forbogstavet fra de 4 spillere og sætter sammen så danner det faktisk ordet "AMME" - Anders (Erlandsen), Morten Saxild, Mathias Ellekær, Emil Petersen😉

Mette også nævnt på Carreau

De har gjort det før, Danmarks U-23 damer, kommet fra baghjul og overrasket alt og alle. Hvem husker ikke til det første U-23 EM i 2008 i Frankrig, hvor de ikke var levnet en jordisk chance (modsat herrerne som der var store forventninger til), og nogle herhjemme faktisk mente at det var spild af penge at sende dem af sted og at det var synd for dem at de skulle ned og få så mange ”tæsk”. Og hvad skete der så? Jo, de Danske damer vandt bronze, og måtte først ”give sig” i semifinalen mod de senere mestre fra Frankrig. Faktisk en ganske imponerende præstation. Holdet bestod af Michelle Mikkelsen, Louise Miland, Simone Gromada, og Mette Ellekær.

Til det andet U-23 EM i 2009 (i Düsseldorf) var Louise Miland og Mette Ellekær ”gengangere”, denne gang ”suppleret” med Sofie Donkild og Mette Ryberg. Holdet kom ikke ud af puljen, men opløftende var det at de i puljekampen mod Frankrig formåede at vinde triplen (det er jo ikke ”hverdagskost” at Danske hold vinder over Franske, og så tilmed i ”kongediciplinen”).

Til den kommende weekends U-23 EM 2011 på hjemmebane i Roskilde stille Danmark op med ”veteranen” Mette Ellekær (som dermed opnår sit tredje U-23 mesterskab), Mette Ryberg og Sofie Donkild (som begge var med i 2009), og debuttanten Lykke Larsen. Det er et mandskab hvor nogle af dem har spillet sammen tidligere. De 2 x Mette og Sofie vandt f.eks. DM bronze sammen i triple i kvinderækken i 2010. Sofie og Mette E. blev samme år bedst placerede kvinde-double i den store Tyske turnering i Travemünde, og i årets udgave af samme turnering i triple (hvor de havde mandlig islæt på holdet) røg de først ud til de senere vindere af turneringen, nemlig familien Rocher, far Bruno, Dylan, og lillebror (og det kan jo ske for selv de bedste). Det blev også til bronze i triple i kvinderækken 2011 for Sofie og Mette E. der denne gang spillede sammen med Gitte Agerskov.

Kan U-23 damerne overraske igen? Ja, det tror jeg de kan. Det spillemæssige potentiale er der, og hvis ”du og jeg” og mange andre danske ”kugligans” bruger weekenden på at tage til Roskilde og støtte og heppe på både damerne og herrerne, så er jeg overbevist om at det kan lade sig gøre for begge Danske hold at komme på skamlen. Både spillerne og DPF fortjener at der bliver bakket massivt op om arrangementet.

Ses vi i Roskilde i weekenden – jeg kommer, gør du?

Pæne ord om Mathias på Carreau

Der er pæne ord om "unge Hansen" på petanque siden "Carreau" forud for U-23 EM i Roskilde d. 22. + 23. oktober 2011. Coachen Kasper Miller skriver følgende:

Mathias Ellekær:

Mathias er lige som Daniel blandt “det nye kuld” af unge stjerner, som jeg tror, vil præge Dansk Petanque landshold i de fremtidige år. Mathias har en evne til at skyde ufattelig mange carreaux’er når han kommer i “Zonen”. Mathias, var sammen med Emil og Morten med til åbent EM i år og tager den erfaring med sig til U23 EM’et. Jeg glæder mig til at følge hans udvikling, som har været eksponentiel stigende de sidste par år.

Og som tekst til billede skriver Kasper Miller:
Mathias Ellekær – Jysk stjernefrø, som med en pasioneret farmand Ellekær som personlig træner altid har fået de rette rammer til at udvikle sit talent i

Guld, oprykning og pokaler

Sikke en fantastisk weekend d. 17. + 18. september 2011 i Hedebo til 4. og sidste runde i DPFs sommerlandsturnering 2011. Mathias og Jacob var med på førsteholdet der suverænt vandt 1. division og dermed rykker op i Elitedivisionen (igen), og Mor Anette, Far Peter og Mette var alle tre med på Nykøbings hold 2, der vandt 2. division-2 og avancerer til 1. division. Udover disse medaljer var der hæder og pokal til Anette som vinder af triple ranglisten for kvinder, og Mette og Mathias fik også hver en pokal som vindere af mixdouble ranglisten i åben række, og Jacob løb såmænd med pokalen som vinder af triple ranglisten i åben række.

Du kan læse mere, og se billeder, fra den fantastiske petanque weekend på Nykøbing Falster Petanque Klubs hjemmeside ved at klikke på disse link:
http://www.nykoebingfalsterpetanqueklub.dk/36680715
http://www.nykoebingfalsterpetanqueklub.dk/50570049

2 x udtagelse til landshold og danse "vagtskifte"

Mandag d. 5. september 2011 blev en speciel dag.

Med et kvarters mellemrum ringede først Mette, og derefter Mathias og fortalte at de (hver især) var blevet udtaget til de Danske U-23 landshold i petanque (Mette U-23 kvindelandsholdet, og Mathias U-23 herrerlandsholdet) der begge skal "i ilden" fra d. 21. oktober 2011 til d. 23. oktober 2011 i Roskilde.

Der var også "vagtskifte" i linedance for familien. For første gang i 12 år stod far Peter ikke for undervisningen da der var opstart i Dusty Boots i Borup. Det er nu Louise der helt og holdent har taget over, og svinger "taktstokken" og vælger danse osv.

Berlin 2011 - ferie og petanque

En uges ferie i Berlin med børn og svigerbørn og en blanding af ferie og petanque kan det blive bedre? Nej, det kan det ikke. Vi havde en helt igennem fantastisk uge sammen i Berlin i juli 2011. Vi gamle og Mathias samt Louise og Johnni var dernede først, og efter et par dage sluttede Mette og Jacob sig til "gruppen". Vi var ude at lege turister sammen alle syv og fik set en masse ting, men vi var selvfølgelig også på shopping og her fik vi set den kvindelige udgave af "Olsen Banden" med Mette i spidsen som Egon (med hænderne på ryggen), Anette i midten som Benny, og sidst (og med alle "pakkenellikerne") Louise som Kjeld - kors hvor vi fire herrer grinede da de kom krydsende mellem butikkerne i et kæmpe varehus i Berlin. Det var "Olsen Banden på nye indkøb"😀

Vi spillede (selvfølgelig) og petanque. Grosser Preis Berlin turneringen er bare fantastisk. I lørdagens double gik det bedst for Johnni og Mathias. De spillede sig helt frem til semifinalen i A-rækken. Mette og Jacob blev blandt de 16 bedste i A-rækken, og Anette og Peter blandt de 32 bedste også i A-rækken. Louise spillede sammen med Helge fra Hedebo og de kom i D-rækken men havde nogle rigtige gode kampe.Om der var mange hold med? Tjae, 130 doubler er da også en "slat". Om søndagen til triplen var det kun Johnni, Mathias, Peter og Louise der spillede (de tre andre tog i Berlin Zoologiske have). Louise spillede sammen med Ruth og Helle fra Hedebo. De kom i D-rækken, vandt den første cupkamp men røg så ud. Johnni, Mathias og Peter vandt den første kamp 13-0, og førte den anden kamp 11-2, men tabte desværre 12-13 og røg dermed i B-rækken. Når nu en gentagelse af sidste års triumpf var smuttet så kunne de jo ligeså godt "gå efter pengene" i B-rækken så det gjorde de - vandt resten af dagens kampe og vandt B-rækken (og nogle rare kontanter). Antal deltagende hold? "Kun" 81 tripler🙃

Et fantastisk DM 2011

Det blev intet mindre end et fantastisk DM 2011 i petanque for familien. Mathias startede op med at vinde Bronze i single i Åben række (hans første sæson som senior), dagen efter gik Mette og Mathias helt til tops og blev Danske Mestre i Mixdouble i Åben række og mor Anette og far Peter vandt Bronze i samme række. På DM-ugens tredje dag fik Mette Bronze i Kvinde triplen, og Mathias Bronze i Åben række Triplen.Du kan se alle familiens petanqueresultater gennem årene ved at gå ind i menuen i venstre side, under petanque / petanqueresultater. 

Petanque-Exclusive sendte web-TV fra DM. Prøv at klikke på disse link hvis du vil se noget fra mix-double.
Semifinale:
http://www.ustream.tv/recorded/15734696
Finalen: http://www.ustream.tv/recorded/15736265

Gang i petanque

Så skal jeg love for at der er kommet gang i petanque´n for familiens side. Det hele startede med at Mathias blev udtaget til DPF´s  herrerA-landsholdstrup, og senere blev Mette udtaget til kvindernes talenttrup. I "kølvandet" på dette blev de begge udtaget til NM i Norge i maj 2011, Mette på kvindernes U-23 hold, og Mathias på herrernes U-23 hold. Årets første store turnering var Nykøbing Open i april, og "modsat" sidste år så var der ingen finalepladser til Mathias - men så tog han revanche 14 dage senere til Bøgeskov Open. Langfredag vandt han det uofficielle Jyske mesterskab i single med 36 deltagere, og om lørdagen vandt han sammen med klubkammeraterne fra Nykøbing Falster Petanque Klub, Lars Slot og Lars "LA Havetrim" Andersen, triplen til Bøgeskov Open. Om søndagen var han så til elitetrupsamling hvor Philip Quintais var gæstetræner, og her var det så han blev udtaget til NM i Norge på det Danske U-23 herrer hold. 

Sommerlandsturneringen i Dansk Petanque Forbund gik igang d. 30. april 2011. Hele familien incl. svigersønner var ude at repræsentere Nykøbing Falster Petanque Klub på diverse hold. Mathias og Jacob spillede på 1. holdet i 1. division, og de var med til at hjembringe 6 point ud af 6 mulige. 5 point ud af 6 var Mette, Johnni, mor Anette og Far Peter (og Pelle) med til at sætte på kontoen for 2. holdet i 2. division-2, mens Louise og resten af klubbens 3. hold i regionalspillet ikke ville stå tilbage for 1. holdet og også kørte 6 point ud af 6 mulige hjem.

Næste "opgave" er Hvidovre Open i mix og triple, så kommer Gribskov-Silvan Open weekenden efter, så er der NM i Norge den efterfølgende weekend hvor Mette og Mathias skal spille, far Peter være delegationsleder, og mor Anette "heppekor", første weekend i juni er lig med Hedebo Open og......... Ja, familien keder sig bestemt ikke i sommerhalvåret 😉 

Så skal der motioneres

Det måtte jo komme før eller siden. Far Peter er begyndt at motions og styrketræne - seriøst. Oppe hos deres gode venner, Anna og Lars er der på 1. sal af deres hus indrettet et "mindre motionscenter". To gange om ugen "knokler" de to halvgamle mænd rundt i diverse redskaber så sveden springer. Klik på siden "Peters plads" i menuen til venstre for at se mere.

God generalprøve for Mathias´SWIO triple

Man må ikke håbe for Mathias og hans SWIO triple, at "en god generalprøve giver en dårlig præmiere".

For at blive spillet lidt sammen inden SWIO 2011 i februar (den store Svenske indendørs turnering med 128 tripler spillende i 3 forskellige haller), havde Mathias sammen med Sune Vig fra Hedebo, og Thomas Hartmann fra KPK valgt at stille op sammen, da Nordfalster Petanque Klub indbød til triplestævne d. 29. januar 2011.

Det gik forrygende for holdet - de vandt alle 5 kampe, og blev dermed en flot vinder af turneringen, der havde deltagelse af en pæn skare af Danske elitedivisionsspillere.

Jacob, der spillede sammen med Jonas Kristensen og Dennis Steffensen fra Bøgeskov, kom også i præmierækken idet de blev nr. 4.

Mathias udtaget til DPF´s Landsholdstrup

Mathias er blevet udtaget til Dansk Petanque Forbunds Landsholdstrup 2011. Landsholdstruppen består af 9 spillere, og det er den Franskmanden Pascal Verbregue (den Danske landstræner), der står i spidsen for træningssamlingerne. 

Klik på linket for at se de 6 trupper:
 
www.petanque.dk/Dokumenter/Landskampe/Landsholdsinfo/2011_trupper.pdf

Flotte resultater i Travemünde

"Har man sagt A må man også sige B". Med dette udsagn in mente tog det meste af "Ellekær klanen", og heldigvis også andre danske petanquespillere, til Travemünde i weekenden d. 14. + 15. august 2010, til trods for at der var landsturneringsrunde hjemme i Danmark (det kan jo ikke nytte at "rasle med sablen" uden der er handling bag ordene).
Det blev en forrygende weekeend, selvom vejret mildest ikke var med os denne gang. Særlig lørdagens double var præget af regnvejr det meste af dagen. Jacob spillede sammen med Dennis Steffensen og de spillede sig helt frem til semifinalen i B-rækken, hvilken indbragte dem præmie (billedet). Mette fik sørme også præmie, idet hun sammen med sin makker, Sofie Donkild, blev bedste "rene damedouble" (de kom i A-rækken). Det indbragte de to unge damer en Hugo Boss taske (med indhold) hver. Det suverænt flotteste Danske resultat både i denne weekend men også til dato, stod Jacob, Jonas Kristensen, og Dennis Steffensen for da de spillede sig helt frem til finalen i triple i A-rækken. Ikke kun placeringen var flot, men deres spil hele søndagen var fantastisk. De tabte ganske vist finalen, men at blive nr. 2 i en tysk licensturnering med ikke mindre end 256 deltagende tripler er imponerende. Det skal også lige nævnes at der deltog 512 doubler om lørdagen!!! Travemünde er en FANTASTISK turnering - hytterne ER bookede til 2011 udgaven. Vi SKAL afsted igen😉

Herligt navn til en klub. Det er, selvom nogle måske skulle tro det, ikke en dansk petanque klub - men en Tysk.

Mathias udtaget til junior EM

Mathias er blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved junior EM i petanque, der foregår i Frankrig i dagene d. 27. - 29. august 2010. På billedet ses han sammen med to af holdkammeraterne, Benjamin Chortzen (tv.) og Søren Gregersen (th.). Fjerde "mand" på juniorlandsholdet er en pige - nemlig Mette Wagner😉

Sejr til Jacob og Mathias i Hornbæk Open double

Familien deltog med to hold da Hornbæk Petanque Klub lørdag d. 7. august 2010 holdt deres doubleturnering. Mette og far Peter spillede sammen, og de kom i B-cuppen efter at have tabt den afgørende kamp i puljen med 11 - 13. Far og datter spillede sig i B finalen, som de dog tabte. Mathias og Jacob dannede par og det gik forrygende. Efter rigtig flot spil, med Jacob som stabil putter og Mathias som sikker skytte, vandt de finalen over et Svensk par med 13 - 6. Af de 48 deltagende doubler var de 3 af dem stærke Svenske, og der deltog også mange spillere fra den Danske elitedivision i turneringen. 

Og Mette og Peter blev nr. 2 i B-rækken i Hornbæk Open double

Sejr i Bjerringbro Petanqueklub Stadions doublestævne

Mathias stillede op til Bjerringbro Petanqueklub Stadions double-turnering d. 31. juli 2010 sammen med genbo Ruth. Der deltog 26 hold, og man spillede 5 kampe mod lodtrukne modstandere. Da "boet skulle gøres op" efter de fem kampe stod Ruth og Mathias som vindere, med 5 sejre.

Sejr i Großer Preis Berlin

Det blev til en fantastisk debut for familien, da vi i weekenden d. 17. + 18 juli 2010 deltog i Großer Preis Berlin. Far Peter kom sammen med Dennis Steffensen blandt de 16 bedste i A i double. Endnu bedre gik for Mathias i Triplen, da han sammen med sine faste makkere Henrik Busk og Johnni Chortzen, gik hele vejen og vandt turneringen. Nu kommer deres navne til at stå på den store vandrepokal sammen med blandt andre, Phillip Quintais og Jean-Luc Robert. Der deltog mange gode og kendte spillere, heraf kan nævnes Jonas Jacobsen m.fl. fra Sverige, og Martin Kuball og Jan Garner fra Tyskland. Far Peter, Dennis Steffensen og Jonas Kristensen blev nr. 3 i A, men heldigvis tog Mathias revance og vandt finalen over sin fars "overmænd". Men to Danske hold (endda Star Petanque hold) blandt de bedste 4 i en så stor turnering er da ikke saa ringe endda. Der kan ses billeder m.m. på: www.club-bouliste.de   og ved at klikke på petanque i menuen til venstre, og klikke på Berlin 2010.

Dobbelt DM-Guld til Jacob

Det blev til intet mindre end dobbelt DM-Guld til Jacob da de første to Danske Mesterskaber 2010 blev afviklet d. 29. + 30. maj. Doublen vandt han sammen med Dennis Steffensen, og søndagens mix-double med Tanja Gromada som makker. Så lige nu sidder Jacob faktisk på 3 DM titler, idet han vandt triplen 2009 (med Dennis og brormand Anders). Det er spændende om han kan forsvare dette DM når 2010 udgaven løber af stablen d. 4. september.

DM Bronze i mixdouble til Mette og Mathias

Mette og Mathias spillede sig til en flot, flot bronzemedalje i DM i mixdouble 2010. Som noget "nyt" havde man i år valgt at droppe DM-ugen, og istedet dele DM over to weekender. Den første del (double og mixdouble) blev afviklet i Middelfart d. 29. + 30. maj 2010 med Vestfyn Petanque Klub som arrangør.

Juniorturnering i Holland

Mathias var udtaget sammen med klubkammeraten fra Nykøbing Falster Petanque Klub, Benjamin Chortzen og Mette Wagner fra Nordfalster Petanque Klub til at spille for Danmark ved en invitationsturnering for juniorer i Holland i dagene d. 14 + 15. maj 2010. Der var mange gode hold med, og på flere af dem var der spillere der havde repræsenteret deres land ved junior VM i 2009. De danske juniorer gjorde det rigtig flot blandt de 16 deltagne hold. De blev nr. 4 i deres 8-holds pulje om fredagen, og kvalificerede sig dermed til lørdagens hovedturnering. Danskerne blev nr. 3 i deres 4-holds pulje, og skulle dermed spille om 5 - 6 pladsen mod nr. 3 fra den anden pulje. Den kamp tabte de dog knebent, men at blive nr. 6 ud af 16 inviterede mandskaber er en flot præstation. Oveni det hele fik holdet og coachen (Claus Berthelsen) roser fra både den Franske og den nord-Franske coach som roste holdet for den måde de spillede på, samt for den måde der blev coached på.

Endnu en finaleplads i triple

Weekenden d. 8 + 9. maj 2010 var der petanque igen - denne gang var det Hvidovre Petanque Klub der stod som arrangør. Om lørdagen var der mix-double. Bedst for familien gik det for Mette og Mathias der kom i semifinalen i A. Mor Anette spillede sammen med Henrik Busk, og de måtte først overgive sig i kvartfinalen i A. Johnni spillede med Rikke Hejendorf, og de kom i B hvor de blev en flot nr. 2. Far Peter spillede med svigerdatter Sacha, men de tabte den første kamp i B-cuppen. Om søndagen var der så dømt rangliste triple. DPF´s landstræner havde til dagen sammensat 3 tripler, og Mathias, Henrik og Johnni løb ind i to af dem i A-cuppen - og vandt begge gange !! Endnu engang spillede de sig i finalen - og endnu engang måtte de se sig slået. De kæmpede dog flot, bla. var Mathias ude at skyde gris to gange for at holde dem inde i kampen. Men en statestik der siger to ranglisteturneringer i triple og to finalepladser vidner da om stabilitet. Mette, Anette og Peter stillede op sammen og de fik æren af det sidste elitetruphold i deres pulje. Et spinkelt nederlag på 11 - 13 blev det til for "Ellekær-triplen" men de havde bruttotrupspillerne gevaldigt på krogen langt henne i kampen.

Super weekend i Nykøbing

Årets første rangliste turneringer i petanque var i Nykøbing Falster d. 10 + 11. april 2010 - og det er nok ikke en weekend Mathias glemmer lige med det samme. I lørdagens triple stillede han og svoger Johnni op med Henrik Busk for første gang for at se om de kunne få det til at fungere - og det kunne de. Holdet spillede sig helt frem til finalen, som de dog tabte. Men at blive nr. 2 i deres debutturnering sammen lover godt for fremtiden. Nu ville nogen måske tro at Henrik og Mathias var blevet "mætte" og tilfredse og derfor ikke kunne sætte sig op til søndagens double - men så tog de gruelig fejl. Henrik og Mathias "fejede" simpelthen al modstand til side og vandt Nykøbing double 2010. På deres vej mod sejren vandt de (ligesom i lørdagens triple) over mange af elitebruttospillerne.

Dansk mesterskab i vinterlandsturneringen

Far, søn og svigersønner (Peter, Mathias, Johnni og Jacob) kan nu også skrive et Dansk mesterskab i DPF´s vinterlandsturnering på visitkortet. Alle fire var med på 8-mands holdet fra Bøgeskov Petanque Klub, der lørdag d. 13. marts 2010 blev de første Danske mestre i vinterlandsturneringen - overhovedet. Nærmere detaljer kan læses på www.boegeskov-petanqueklub.dk. Lige nu er der kun 3 danske petanquespillere der kan "prale" af at have været Danske mestre i både sommer og vinterlandsturneringen under DPF, og det er Jacob, Johnni, og Peter😋

Mette, Doris, og Birgitte vinder Oliecup 09

Mette spillede lørdag d. 12. september 2009 sammen med svigermor Doris Erlandsen, og Birgitte Frederiksen i den årlig tilbagevendende Dansk Oliecup i triple, der udmærker sig ved kun at være for kvinder (hvem sagde ligestilling😙). Mette, Doris og Birgitte blev suveræne vindere med sejr i alle 5 kampe, og en score på + 33.

Mathias Dansk mester i skud for juniorer

Så kan Mathias skrive Dansk mester i præcisionsskydning på sit "visitkort". Knægten kom helt til tops da der blev afviklet DM i skud i Hedebo´s drivhus i Karlslunde.

Mathias til junior VM

Mathias er blevet udtaget til det Danske petanque juniorlandshold der skal spille VM i Monastir i Tunesien til oktober 2009. Nyheden nåede også pressen, så han er blevet interviewet til to avis, og TV midt/vest "kom forbi" du kan se indslaget ved at klikke på dette link:
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?id=493627&r=6


Mads Fuglsang har taget initiativ på vegne af holdet, og har lavet en blog : Junior blog - Vejen til VM. Klik på linket og I kan følge med i hvordan det går dem.

http://blog.tv2.dk/petanque-champ/?ss

Præcisionsskydningsbane

Vi har fået etableret en præcisionsskydningsbane i haven. Klik i menuen til venstre for at se vores lille billedbog om projektet.

Fyrlingen 2009

Mathias deltog sammen med Emil Pedersen og brødrene Marc og Eric Geraci i den Svenske petanqueturnering Fyrlingen 2009, som blev afviklet i weekenden d. 17. + 18. januar. Turneringen spilles som holdturnering hvor man spiller en først en triple, hvor man må skifte 4. manden ind i løbet af kampen, og derefter to doubler. Det vil sige at man kan vinde enten 3 - 0 eller 2 - 1 (eller tabe med de samme cifre 😀). Det danske hold spillede sig lige akkurat med i indspillet til A-rækken efter lørdagens kampe, og søndagens indspilskamp var mod de forsvarende Fyrlingen mestre 2008 - det Svenske hold fra klubben "Sibirien". Disse indspilskampe skulle afvikles over kun een runde triple eller double, og det er det hold der vinder lodtrækningen der må bestemme. Det Svenske hold vandt lodtrækningen og valgte doublerne. Alle kampene spilles på tid (pånær finalerne), og da slutsignalet lød var Emil og Mathias bagud 8 - 11, men da Marc og Eric vandt med de samme cifre skulle det hele afgøres med en ekstra runde med een kugle pr. spiller i den double der blev færdig sidst. Det var Marc og Eric der skulle repræsentere de Danske farver, men de måtte desværre se sig slået og dermed måtte det Danske hold fortsætte i B-rækken. Det gjorde de til gengæld på fornemste vis idet de vandt rækken. Deres Svenske overmænd vandt A-rækken, og det Danske hold var dem der gav dem mest modstand.

Der blev transmiteret direkte over internettet fra søndagens kampe, og på nedenstående link skulle man kunne se / gense kampen mellem "Sibirien" og Emil, Marc, Eric og Mathias.
http://www.streamcode.tv/boule/fyrlingen1.htm

Herunder er en artikel fra svenskidrott.se, hvor man kan læse at det var "lag Geraci" der pressede de senere vindere i 16-delsfinalen.

Resultat dag 2 Fyrlingen: Sibirien försvarade titeln!

Efter en till en början avslagen final med sådär kvallitet på spelet, kom lagmaskinen Sibirien igång. Man dominerade trippeln fullständigt och gav aldrig Coccinelle en chans. I de efterföljande dubblarna var det något jämnare, men i älrighetens namn var det inget snack. Björn Ivarsson, Björn folke Johansson, Filip Goldeus och Albin Plantin visade genom hela turneringen att man är Sveriges starkaste boulelag. Enda gången det hickade till (och då ordentligt) var i 16-delsfinalen. Mot danska lag Geraci var man i pressade och vann efter skiljeomgång med endats ett klot per spelare i den avslutande dubbeln. Efter två spelade dubblar kunde man inte ens skilja lagen åt genom kvot, vilket gav denna drammatiska upplösning. Men, även här var man alltså starkast!

VM 2008 i Senegal

Så er det lige før det går løs for Svigersøn Jacob, hans bror Anders, Morten Jøhnk og Lars Slot. D. 12. november 2008 går det løs til VM i petanque i Senegal, hvor holdet skal forsvare de danske farver. I 2007 repræsenterede holdet også Danmark, og spillede sig til en meget flot 13. plads. Vi håber og tror på at de kan gøre det endnu bedre iår. Følg med i hvordan holdet klarer sig ved at klikke ind på VM hjemmesiden (linket findes under "links" i menuen til venstre på denne hjemmeside).

Landsturneringen 4. runde

Så er DPF´s landsturnering 2008 spillet færdig. Gå ind og se billeder fra 4. og sidste runde i danmarksserien pulje 1 i menuen til venstre under landsturneringen 08. Du kan også prøve hvor hurtigt du kan "saml bronzeholdet 08" nederst i menurækken. 

NM 2008

Se billedbogen derfra med billeder og kommentarer længere nede på menuen til venstre - under NM 2008.

Århus Open 2008

Igen i år var vi i Brabrand og spille hhv. double og 6-tetes den sidste weekend i juli. Stævnet, der før var kendt som Ceres Cup,  hedder nu Århus Open. Vi stillede op i søndagens 6-tetes med et familiehold bestående af Louise og Johnni, Mette og Jacob, og de to "gamle" (Anette og Peter) som "ladies and gentlemen". Udover en 4. (og præmie) plads, fik vi også en ekstra præmie for bedste udklædning. Mathias og hans 6-tetes med Anni og John, Michael, Rune og Finn endte ca. midt i det 36 holds store felt (men de rendte altså også ind i bla. de senere nr. 1, nr. 2, og nr. 3). I lørdagens doubleturnering blev bedste familieresultat Johnni´s 2. plads i A-rækken sammen med Kasper Bak Laursen, og  "Mor og Far Ellekær" der vandt D-rækken. Se mere fra årets 6-tetes ved at klikke på "Århus Open 2008" i menuen til venstre.

Mathias´ gennembrud

Mathias fik sit helt store gennembrud på den danske petanquescene, da han sammen med sin makker Michelle Mikkelsen fra Hvidovre Petanque Klub fik sølv i double i åben række ved DM 2008. M & M (Michelle og Mathias) spillede mange rigtige gode kampe, men i finalen mod Erik og Anders Erlandsen (far og søn) måtte de se sig slået. Men at de to unge spillere (Michelle 21 år og Mathias lige fyldt 15 år otte dage før double DM) fungerede fantastisk godt sammen vidner det flotte resultat om. Godt gået unger. 

Mathias udtaget til Nordsø 2008

😙 Mathias er blevet udtaget til at spille Nordsø turneringen i København d. 26. juni - 28. juni. Dansk Petanque Forbund har udtaget ham sammen med Daniel Presutti og Mette Wagner. Holdet går ind på den ledige plads der er blevet, idet Norge ikke stiller op med et junior hold. Udover Danmark og Norge kommer Sverige, England, Belgien, og Holland for at spille Nordsø 2008. Jacob skal også spille Nordsø 2008 - han skal repræsentere Danmark i åben række.

Klik på linkene for at se mere
http://www.petanque.dk/default.asp?pageid=1923

http://www.northseapetanque.com/

Flotte resultater ved Hedebo Open 2008

Hedebo Open 2008 blev resultatmæssigt en stor succes for "Ellekær klanen". Det var særligt i søndagens doubler at man "førte sig frem". Mathias vandt junior doublen sammen med Benjamin Chortzen, og Mette vandt dame rækken sammen med sin makker fra Madagaskar. Jacob og hans bror Anders, fik en meget flot 2. plads i åben rækken, og i samme række spillede Johnni sig i kvartfinalen sammen med sin makker Erik Erlandsen (Jacob og Anders far). Mor Anette og far Peter spillede sig (noget overraskende) også i A-rækken, da de tog fusen på et par svenske topspillere i puljen, og de måtte først strække gevær i kamp 2 i cuppen da de tabte til - Johnni og Erik. Se billeder og læs meget mere om Hedebo Open 2008 ved at klikke "Hedebo Open 2008" i menuen til venstre.

EM bronze til Mette og U-23 kvindeholdet

Hvilken herlig overraskelse. Mette og U-23 kvindeholdet tog "r...." på alle de "kloge" og fik EM bronze ved de første U-23 Europamesterskaber. Holdet blev tilmed puljevinder med sejre på 2 - 1 i alle de tre indledende pulje kampe over hhv. Tyrkiet, Holland, og Belgien. I semifinalen mødte holdet de Franske favoritter, og her måtte de Danske piger "strække gevær" (tabte 0 - 3). Men, at blive blandt de fire bedste U-23 kvindehold i Europa, og tilmed få metal med hjem som synligt bevis på præstationen - det er bare KANON. Godt gået "tøser". Se mere ved at klikke på Mette U23 kvinder i menuen til venstre.

Mette på U-23 kvindelandsholdet

Mette er blevet udtaget til det Danske U-23 kvindelandshold der skal spille EM i Frankrig i dagene d. 18 - 20 april 2008. Udover Danmark deltager Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Holland, og Tyrkiet. 

Mathias i landsholdstrøjen.

Søndag d. 24 Februar 2008 bliver en stor dag for Mathias. Han er lige blevet udtaget til at spille petanquelandskamp mod Sverige denne dag. Mathias skal repræsentere Danmark på et af juniorholdene, bla. sammen med sine holdkammerater Marcus og Daniel Presutti. Brødrene stiller han også op med til 24 - timers turneringen i Höganäs i Sverige Januar 2008.

Så er julemaden sikret.

Traditionen tro fristes man til at sige, sørgede svigersønnen Johnni for at juleanden er i hus. Han gik for tredje år i træk i november ud,  og vandt Nordfalster Petanqueklubs turnering om ænder. Ikk' så ring' endda. Vi vil gerne bestille til næste år 😀.

Ellekær + Erlandsen = 1. Plads

Hvad får man når man sætter en Ellekær og en Erlandsen sammmen ????

Åbenbart et vinderhold, for d. 10 September 2007 vandt Jacob igen en doubleturnering med en Ellekær - denne gang Mette. De to strøg helt til tops ved Høngs turnering.

Godt gået Mathias og Jacob.

Mathias helt til tops. 🤪

Mathias strøg søndag d. 26/8 – 2007 sammen med sin makker/svoger Jacob Erlandsen helt til tops og vandt doubleturneringen ved stævnet i Beder-Malling. Jacob, som er seniorspiller på det Danske landshold , havde spurgt Mathias om han havde lyst til at spille turneringen i Beder-Malling sammen med ham, og det fortryder ingen af dem vel næppe i dag.

DGI turneringen

Torsdag d. 24. maj var Mathias og Peter sammen med Margit og Arenth ude at spille DGI turnering for Team Nørreå. Margit og Arenth førte an i løjerne og vandt deres første kamp med 13 - 0, mens Mathias og Peter måtte slås mere for det. En sejr på 13 - 7 blev dog hentet hjem, men Mathias var vist ikke vågnet helt af middagssøvnen, for det var en temmelig stille og tavs dreng der som en robot gik ind og kastede sine kugler. I anden kamp spillede Peter sammen med Margit, og de vandt med 13 - 3, og selv om Mathias nu var vågnet op, så tabte ham og Arenth deres kamp. Holdkampen gav 3 kærkommende point på DGI turneringkontoen til Team Nørreå. Se stillingen ved at klikke på linket.
http://dgi.dk/midtjylland/petanque/Arrangementer/Pulje%201.aspx

Bøgeskov Open 2007 double

Søndag d. 27. maj deltog Mathias og Peter i Bøgeskov Open 2007 i double. I dagens andledning havde de byttes hhv. far og søn med Rune og Arenth, således at Mathias spillede double med Arenth, og Peter med Rune. Rune og Peter lagde ud med at tabe den første kamp i puljen med 11 - 13 efter at have spillet en rigtig god kamp, næste kamp (mod Michael Jensen fra Nørreå og hans makker Harry fra Horsens), blev tabt med 12 - 13, og så gik det ellers bare "ned af bakke". 0 - 13  blev sidste puljekamp tabt med, mod Ejnar Stærk og Henrik Busk fra BMI. I B-rækkens "vinder/vinder - taber/taber" 4 runde turnering blev det til een enkelt sejr, og tre nederlag, så ingen præmie denne gang men humøret er intakt. Anderledes godt gik det for Mathias og Arenth. De startede med at vinde 13 - 4 over Kasper Bak. og hans makker fra Bøgeskov 😉, og i deres anden kamp pressede de Niels Ege og Lars Vestergaard fra Horsens (som er elitedivisionsspillere) men tabte mindst muligt med 12 - 13 😮 efter en meget flot indsats. Tredje kamp i puljen blev vundet med 13 - 5 over Inga og Mogens fra BIK-Struer. Herefter var Mathias og Arenth klar til at bide skeer med de bedste hold i A-rækken  🤪 . De røg dog ud efter 1. kamp, hvor de ikke rigtig kunne finde det samme flotte spil fra puljen frem.

Del siden